Bundmalingsforbud udsat til 01.01.2006
|
|
|
Danske bådejere kan til næste forår smøre bundmaling på deres både, som de plejer. |
 Kilde: 09.07.2002, Politiken - Leif Thorsby - 05.06.2006 - Bundmaling |
Club Flakfortet
|
|
|
Hej Allesammen
Club Flakfortet
henvender sig til jer som har købt årsmærke til lystbådehavnen på Flakfortet.
Prisen for et årsmærke er 700,- (-12m) el. 900,- (12m-).
Får vi jeres emailadresse samtidlig som I køber årsmærke så bliver i medlemer i Club Flakfortet.
Arrangementer for lystsejleren i Club Flakfortet 2008:
Sauna aften, imorgen Lørdag d. 14. juni kl. 15.00-17.00.
Sauna hygge med 1 timme sauna for herrer mellem kl. 15-16 og for damer kl. 16-17.
Skt. Hans d. 23. juni
Bål, båltale m.m som sedvanlig.
Restauranten serverer også som sedvanligt en Skt. Hans buffet. Se videre på www.flakfortet.com
Børnedag d. 20. juli kl. 13.00
En familiedag henvend til de lystsejlere der har barn. Denne dag byder Flakfortet på spøgelsesjagt, pølse m. brød & sodavand til alle børn.
Krebsekalas d. 16. august kl. 18.00
Et fæles krebsekalas for lystsejleren hende ved sailors corner. I år er tanken at enhver medbringer de krebse og drikkevare som man vil spise, så stiller Club Flakfortet op med krebsedekorationer. Hvis vejret blir dårligt så flytter vi ind i fortets lokaler.
Sauna aften d.20. september kl.15.00-17.00
Sauna hygge med 1 timme sauna for herrer mellem kl. 15-16 og for damer kl. 16-17.
Standard nedhalning d. 28. september kl. 13.00
Sidste søndag i september afsluter vi sæsonen 2008 med traditionell standard nedhaling. Til nedhalningen så fyrer Dansk Kanonér Selskab af sine miniatyrkanoner og samtidlig så byder Club Flakfortet på øl, gammeldansk & vand som tak for sæsonen 2008.
Mer info findes på www.flakfortet.com
Mvh
Havnekontoret Flakfortet
|
|
Kilde: Mogens Rehfeld - Leif Thorsby - 13.06.2008 - Nyheder |
Debat om lystsejlernes toiletaffald er ude af proportioner.
|
|
|
Pressemeddelelse [11.03.2004]. "Dansk Sejlunion vil derfor gerne understrege, at uanset dispensationsmuligheden, vil reglerne for udledning af toiletaffald fra lystbåde altså blive strammet i 2005 i forhold til situationen i dag. Det er derfor vigtigt at slå fast, at mange både selv med ændringen af HELCOM-konventionen fortsat skal bringe deres toiletspildevand i land." |
|
Kilde: Dansk Sejlunion - Leif Thorsby - 20.10.2007 - Toiletaffald |
Er den gamle VHF-radio på vej ud?
|
|
|
Her kan man både svare ja og nej!
VHF til søs vil ikke udgå, men meningen er at lyttevagten på sigt skal forsvinde, og afløses af digitale opkald på DSC i stedet.
DSC systemet er, sagt en gang mere, primært et nødsystem, og så kan det samtidig sætte os i forbindelse med hinanden.
DSC betyder "Digital Selectiv Call", og man kan i dette system selektivt kalde en anden radiostation via et MMSI nr. Men lad os også lige slå fast, at systemet også kan kalde "alle stationer", som vi så ofte gør på kanal 16 i dag. Dette kunne jo være nødvendigt, såfremt vi ikke kender MMSI nummeret på det skib vi vil i kontakt med. Nå kontakten så er skabt, fortsættes der på den "gammeldags facon" med tale på en VHF kanal. |
|
Kilde: 08.02.2006 [Duelighedsklubben SKIPPER-TIPS NR. 987] - Leif Thorsby - 11.02.2007 - Nyheder |
Er Køge Bugt en del af Øresund?
|
|
|
Ja. Farvandet mellem Sjælland og Skåne, Øresund, er 118 km langt og er afgrænset nordligt af en linje fra Gilbjerg Hoved i Nordsjælland til Kullen i Sverige. Sydligt er Øresund afgrænset af en linje fra Stevns på Sjælland til Falsterbo i Sverie.
Man finder Øresunds smalleste stykke mellem Helsingør og Helsingborg, hvor det er 4 kilometer, mens den største dybde findes ud for Landskrona, hvor der er 50 meter dybt. |
|
Kilde: 17.03.2006 [Politikens bagside] - Leif Thorsby - 11.02.2007 - Værd-at-vide-for-skippere |
Et rent havmiljø ...
|
|
|
Et rent havmiljø men også en ren bund og andre artikler om bundmaling kan læses på Dansk Sejlunions web. |
|
Kilde: Dansk Sejlunion - Leif Thorsby - 20.10.2007 - Bundmaling |
Godt sømandsskab
|
|
|
For et stykke tid siden efterlyste Leif Thorby tanker om begrebet "godt sømandskab". Emnet er højaktuelt og bliver ikke mindre, nu hvor vi snart er på vandet igen for at nyde vores store interesse: Sejlads.
Hvad jeg her skriver er lige aktuelt eller gældende, hvad enten vi sejler motorbåd, speedbåd, sejlbåd eller er trolleyfisker. Som fritidssejlere får vi tit at vide at "lyst viger for brød" og bruger udtrykket "motor viger for sejl" som eviggyldige sandheder. Men det er sandhed med modifikationer.
Udgangspunktet for enhver snak om emnet er de internationale søvejsregler, som gælder for alle fartøjer, store som små, erhverv, søværn og fritidsfartøjer.
Så lad mig tage udgangspunkt i de regler der er de vigtigste af alle og siden komme tilbage til problematikken om erhverv kontra fritid.
- Første regel er ansvarsreglen (regel 2): Intet i disse regler skal frigøre noget skib, dets reder, fører eller mandskab for følgerne med at overholde reglerne eller for forsømmelse af nogen forsigtighedsregel som almindeligt sømandskab måtte tilsige.
- Næste regel er udkigsreglen ( regel 5): I ethvert skib skal der altid holdes behørig udkig såvel ved brug af syn og hørelse som ved brug af forhåndenværende midler, der er hensigtsmæssige. Eksempelvis radar.
- Herefter regel 6 Sikker fart:; Ethvert skib skal gå med sikker fart, ,således at der kan træffes behørige og effektive foranstaltninger til at undgå sammenstød.
- Så følger regel 7: Fare for sammenstød: Ethvert skib skal bruge alle forhåndenværende midler, som er hensigtsmæssige til at afgøre om der er fare for sammenstød. Er der tvivl, skal faren anses for værende til stede.
- Sluttelig regel 8. Forholdsregler for at undgå sammenstød: Enhver handling, der foretages for at undgå sammenstød, skal udføres klart og tydeligt, i god tid og i overensstemmelse med godt sømandskab. Her optræder "godt sømandskab" og ved efterleven af ovenstående burde meningen med udtrykket være klar. Nu skal det huskes at dette gælder for alle fartøjer uanset nationalitet, erhverv, fritid eller størrelse. Den dag vi mødes i sø- og handelsretten og skal afgive søforklaring bliver der ikke i første omgang set på skibets status, men i allerhøjeste grad på mulighederne for at undgå sammenstød og skønnes det at være erhvervsfartøjet, der bærer skylden, vil det også være dette der får straffen.
At vi som fritidssejlere kan tage et ekstra hensyn til erhverv vil tjene os til ære, men er skaden ude er det søvejsreglerne og alene disse der bliver bedømt efter.
Ved udkigsreglen er der et punkt jeg i min undervisning ofte vender tilbage til.
Se efter og vurder om det andet fartøj sejler på autopilot. Er dette tilfældet ses det ofte at der ikke bliver holdt behørig udkig herfra. Vi må da reagere herudfra og med lyd gøre opmærksom på vores tilstedeværelse.
Møder vi store skibe skal der vurderes ud fra om et sådant fartøj har mulighed for at vige selv om vi har ret. ( styrbord - bagbordsreglen ). Vi kan da fint i god tid vise at vi går af vejen, selv om han kommer ind på vores bagbords side.
Så kommer vi til "motor viger for sejl".
Dette er ikke en eviggyldig sandhed, selvom mange tror det.
Der er nemlig en nok så vigtig regel, der siger at et indhentende skib ikke har nogen rettigheder og heller ikke efterfølgende kan erhverve det før modparten er helt passeret og klaret.
Og hvad er så et indhentende fartøj: Jo,det er et fartøj der kommer op bagfra indenfor vinklen 135 grader, den vinkel som agterlyset lyser i. Og dette uanset skibets status. Så en sejlbåd må altså ikke sejle op bagi eks.vis en trolleyfisker eller prøve at få denne til at vige ved at råbe: "Motor viger sejl."
Så mange var ordene. Læs søvejsreglerne og efterlev dem.
Om nødvendigt, lad os få en debat om emnet.
Med sejlerhilsen, Niels Høj Justesen www.nyborg-sejlerskole.dk |
|
Kilde: Duelighedsklubben Skipper-tips nr. 779, 18.04.2005 - Leif Thorsby - 04.06.2006 - Værd-at-vide-for-skippere |
Holdingtanke og kloakspildevand
|
|
|
Flinke folk fra Søfartsstyrelsen og Miljøministeriet, har hjulpet redaktionen med, at koge det lidt snørklede regelsæt ned til 3 hovedregler:
1) Lystfartøjer m/toilet bygget efter 1.1.2000 skal have holdingtank. Må udlede kloakspildevand mere end 12 sømil fra land.
2) Lystfartøjer m/toilet bygget efter 1.1.1980, som både har en længde over 10,5 m og en bredde over 2,8 m, skal ligeledes have holdingtank. Må udlede kloakspildevand mere end 12 sømil fra land.
3) Øvrige lystfartøjer er undtaget fra kravet om holdingtank. Må udlede kloakspildevand mere end 2 sømil fra land. |
|
Kilde: Duelighedsklubben SKIPPER-TIPS NR. 1.164, 20.10.2006 - Leif Thorsby - 08.11.2006 - Toiletaffald |
Hvad er klokken ombord?
|
|
|
UTC tid er jo tiden vi bruger til søs, og står for Universal Time Coordinated.
Du bør altid have et ur ombord der viser UTC tid, lige som din GPS bør være indstillet på denne tidsvisning. UTC = dansk normaltid - 1 time, og dansk sommertid - 2 timer.
Altså - hvis klokken er 15.00 dansk sommertid så er den 13.00 UTC.
Alle tidspunkter for udsendelse af diverse advarsler m.m. som findes i VHF/SRC-bogen "Tillæg" er angivet i UTC tid.
|
|
Kilde: 26.03.2007 [Duelighedsklubben, Skipper-tips 1.272] - Leif Thorsby - 26.03.2007 - Værd-at-vide-for-skippere |
Kimingen
|
|
|
Når du står og kigger ud over havet, er der en linie, som skiller himmel og hav. Denne skillelinie kaldes for kimingen.
Hvis man skal vurdere hvor langt væk man kan se et fyr, skal man finde ens egen kimmingafstand, og lægge den sammen med fyrets kiming afstand.
Kimingafstanden afhænger af højden over vandet, på følgende måde: tag kvadratroden af højden og gang resultatet med 2, så har man kimingafstanden i sømil. Hvis man selv er 2 meter over vandet, og fyrets lys er 16 meter over havet, så kan fyret ses i en afstand af 2 gange 1,4 plus 2 gange 4, altså ca. 11 sømil. Det vigtige er at man ikke behøver lommeregner, for bare man har det sådan nogenlunde, så er det som regel godt nok.
For eksempel er kvadratroden af 20 et sted mellem 4 og 5, så hvis man bruger
4,5 er det fuldt nøjagtigt. Samme fremgangsmåde kan bruges til at vurdere rækkevidden af VHF, der skal man blot bruge højden af sender- og modtagerantennerne. Hvis man skal samtale med et andet skib, og begge har antennerne ca. 10 meter over vandet, så er det altså muligt at samtale over ca 12 sømil. Dog kan man tit opleve at rækkevidden er større på grund af atmosfæriske forhold, men også mindre hvis der er højt land mellem skibene (for eksempel hvis man ligger i Sejerøbugten, og skal sende hen over Sjællands Odde til Kattegat).
|
|
Kilde: 24.02.2006 [Duelighedsklubben SKIPPER-TIPS NR. 999] - Leif Thorsby - 11.02.2007 - Værd-at-vide-for-skippere |
Klip
|
|
|
|
|
Kilde: - Leif Thorsby - 28.11.2007 - Nyheder |
Lystsejlere får dispensation til at tømme toilettet i havet
|
|
|
Lystsejlere får nu dispensation til at tømme deres toiletaffald i havet. Regler fra år 2000, der af hensyn til miljøet skulle forhindre sejlerne i at hælde natpottens indhold over bord, er alt for dyre, mener miljøminister Hans Christian Schmidt (V).
Miljøforbedringerne står slet ikke mål med den udgift på 10.000 kroner per båd, som det koster at bygge en opsamlingstank, så sejleren kan tømme indholdet i en havn.
Det samme mener kollegerne i Østersø-samarbejdet Helcom, som derfor har besluttet, at det skal være muligt at give dispensation til lystsejlerne.
- Reglerne vil koste de danske lystsejlere 300 millioner kroner. Og ser man på den reduktion af kvælstof, man får ud af det, så er den så minimal, at det ikke kan betale sig, siger Hans Christian Schmidt til Ritzau.
Han peger på, at reglerne ville have reduceret den samlede udledning af kvælstof med 0,011 procent. Det ville ske til en anslået pris på 40.000 kroner per kilo. Til sammenligning koster reduktionen i eksempelvis vådområder omkring 10-12 kroner per kilo, og ministeren vil derfor have "mere miljø for pengene".
Danske lystsejlere udleder hvert år 7,5 ton kvælstof i Østersøen.
|
|
Kilde: Berlingske - 08.03.2004 - Leif Thorsby - 11.02.2007 - Toiletaffald |
Miljøministeren, DIF og sejlerne enige om bundmaling
|
|
|
Aftalen fastlægger grænseværdier for frigivelse af kobber og for fjernelse af bundmaling i forbindelse med vedligeholdelse af lystbåde på land. Nye malinger vil i fremtiden kunne indeholde op til ca. 40% kobber mod hidtil op til ca. 80%. Dansk Sejlunion udarbejder en redegørelse inden 01.09.2003 med retningslinier for fjernelse af bundmaling fra vedligeholdelse af lystbåde på land. Informationskampagne iværksættes senest den 1. oktober 2003. |
|
Kilde: 26.03.2003, Dansk Sejlunion - Leif Thorsby - 04.06.2006 - Bundmaling |
NYT OM ANVENDELSE AF BUNDMALINGER
|
|
|
Miljøstyrelsen har udarbejdet et høringsudkast til bekendtgørelse om begrænsning af import, salg og anvendelse af biocidholdig bundmaling.
Bekendtgørelsen udskyder ikrafttrædelsen af forbudet i § 5 mod brug af bundmaling med biocider, der kan ophobes i miljøet, til fritidsbåde fra 1.
januar 2009 i den nuværende bekendtgørelse til 1. januar 2012.
Udskydelsen følger en anbefaling fra følgegruppen for handlingsplanen om bundmaling til fritidsbåde, og er begrundet i mangel på egnede alternativer og hensyn til sejlerne, herunder først og fremmest deres sikkerhed. Dertil kommer en forventning om, at nye strengere EU-regler som følge af biociddirektivet vil være på plads inden for en kort årrække. Samtidig med udskydelsen af forbudet øges presset for at udvikle alternativer til de traditionelle bundmalinger via puljen til udvikling af miljøeffektiv teknologi.
Kilde: Miljøstyrelsen |
|
Kilde: Duelighedsklubben [skipper-tips@duelighed.dk] SKIPPER-TIPS N - Leif Thorsby - 14.10.2008 - Bundmaling |
Redningsveste
|
|
|
Bestyrelsen har indkøbt 5 nye redningsveste til hver båd. Dette i forventning om, at hvert medlem har sin egen personlige redningsvest, og at denne medbringes på alle sejlture.
Hver af vore både må sejle med i alt 7 personer. Der skal være en redningsvest til alle om bord. Sidste gang dette er slået fast er i rapporten om forliset af "Martha". I rapporten står:
CITAT
"Brug af redningsveste
Det er i dag et krav, at alle skibe skal være forsynet med redningsveste til alle personer om bord, og det er skibsførerens afgørelse, om de skal bæres. Der blev på ulykkesnatten sejlet i kuling med stor sejlføring. Skibet havde taget vand ind og sendt nødsignal. Alligevel var det redningsmandskabet, der måtte give ordre til, at besætningen skulle tage redningsveste på".
CITAT SLUT
Læs evt. hele rapporten her Opfølgning på forliset af skonnerten MARTHA. |
|
Kilde: SØFARTSSTYRELSEN - Leif Thorsby - 20.10.2007 - Værd-at-vide-for-skippere |
Sejlads med planende både
|
|
|
I danske farvande må enhver sejle med et ikke-planende fritidsfartøj med en skroglængde under 15 meter, uden at skulle have tilladelse til det fra nogen myndighed - og uden at skulle aflægge nogen form for prøve.
Hvis fartøjet er planende, skal man som minimum have et speedbådskort.
Man kan regne sig frem til om der kræves speedbådskort til en bestemt båd, hvis man kender bådens længde i meter, samt motorens effekt i hestekræfter.
Man tager bådens længte x bådens længde + 3 , og ganger resultatet med 1,36 for at beregne hvor mange hestekræfter motoren maksimalt må have, hvis båden skal føres uden speedbådskort eller duelighedsbevis. Hvis båden f.eks. er
4,8 meter lang og har en motor på 35 hk, ser regnestykket således ud: 4,8 x
4,8 + 3 = 26,04 x 1,36 = 35,4144 hk. Man skal altså ikke have bevis for at føre denne båd.
Søfartsstyrelsen præciserer, at har man et duelighedsbevis i sejlads for fritidssejlere, så behøver man ikke at tage et speedbådskørekort. Kravene til duelighedsbeviset overstiger nemlig kravene til speedbådskørekortet. |
|
Kilde: 28.11.2005 [Duelighedsklubben SKIPPER-TIPS NR. 936] - Leif Thorsby - 28.11.2007 - Uddannelse |
Sejladshåndbøgerne
|
|
|
En skibsfører har pligt til, at have kendskab til særlige nationale eller lokale regler, for det område der besejles.
Reglerne findes i sejladshåndbøgerne, som i Danmark er Fiskeriårbogen, Den danske Lods og Den danske Havnelods.
Fiskeriårbogen 2007
Fiskeriårbogen er i udgave 2007 videreført i sin sædvanlige form med en mængde informationer om forhold i relation til fiskeriet. Lovstoffet er ajourført sammen med de navigatoriske afsnit, fartøjsfortegnelsen, adresser på organisationer m.m. Ca. 924 pp. 245 x 170 x 45 mm. PB. Varenummer 60810107.
Pris kr. 600,00
Den danske Havnelods, Erhvervshavne, 2002
Den danske Havnelods, Erhvervshavne, 2002 er en revideret udgave af Den danske Havnelods, Trafik- og større fiskerihavne fra 1999.
Bogen indeholder oplysninger om 122 havne, der kan benyttes til erhvervsmæssige formål: De er præsenteret med et luftfoto i farver og en plan over havnen.
Bogen er på 569 sider og i et fast bind. Bagest finder du relevante bekendtgørelser vedrørende sejlads og losning i danske farvande og et oversigtskort over erhvervshavnene.
Rettelser bringes løbende i Søkortrettelser.
Pris: kr. 400,00 ekskl. moms, porto og eksp.gebyr.
Den danske Havnelods II
Den danske Lods II er en detaljeret beskrivelse af de danske farvande, så skibsføreren kan orientere sig om kystens udseeende, ligesom navigatørerne kan tage hensyn til forskellige grunde og læge områder ved passage.
Den danske lods II, 1983
Pris: kr. 126,40 ekskl. moms, porto og eksp.gebyr.
Den danske Lods II - Tillæg nr.3
Pris: kr. 94,00 ekskl. moms, porto og eksp.gebyr.
|
|
Kilde: www.weilbach.dk/ + www.schulz.dk/ - Leif Thorsby - 20.10.2007 - Værd-at-vide-for-skippere |
Skrappere krav til mængden af kobber i juni 2003.
|
|
|
Nye krav til bundmalinger på vej.
Miljøministeren vil have skrappere krav til mængden af kobber i bundmalinger til lystbåde. Samtidig går Danmark i gang med at ratificere den internationale konvention, der forbyder anvendelsen af det stærkt giftige TBT (tributyltin), som bruges i bundmalinger på store skibe. Bundmaling tilsættes kobber og andre biocider for at forhindre alger og dyr i at gro på bunden af skibene, så de er sødygtige og kan manøvreres. Men stofferne skader flora og fauna i vandmiljøet.
"Jeg ønsker at skærpe de danske regler for bundmaling til lystbåde. Nu foreslår regeringen regler for kobberindholdet i bundmalinger, der er skrappere end de gældende regler i Sverige. Og de regler, som bestemmer hvor meget kobber der må frigives fra malingen, foreslår vi kommer til at følge de svenske regler på området," siger miljøminister Hans Chr. Schmidt. "Formålet er at sikre, at bundmalinger indeholder så lidt kobber som muligt. På den måde fremmer vi udviklingen i retning af bundmalinger uden stoffer, der skader vandmiljøet."
Forslagene til de nye regler er netop sendt i høring og forventes at træde i kraft den 1. juni 2003. Et planlagt generelt forbud mod bundmalinger, der skader vandmiljøet er udskudt til 2006. Reelt er der nemlig ikke nogle brugbare alternativer til den traditionelle bundmaling på markedet. Derfor kan forbud indebære, at sikkerheden til søs forringes. Begrænsningerne vedrørende kobber er den bedste mulighed for at skåne havmiljøet mest muligt indtil forbudet træder i kraft.
Jeg havde foretrukket et generelt forbud mod bundmalinger, der skader vandmiljøet, men desværre må jeg konstatere, at det ikke kan gennemføres fra 2003. Det skyldes, at der ikke har været gjort et tilstrækkeligt stykke politisk arbejde i forhold til industrien og sejlerne siden et forbud blev annonceret i 1999, udtaler Hans Chr. Schmidt. Men det vil der blive frem til 2006, hvor forbudet træder i kraft.
Med den forestående ratifikation af TBT-konventionen bliver Danmark blandt de første EU-lande, der ratificerer konventionen. Dermed bidrager Danmark til, at konventionen træder i kraft hurtigst muligt. Konventionen indebærer et globalt forbud mod TBT fra 2008, og et forbud mod påsmøring af TBT-holdig bundmaling fra det tidspunkt, hvor konventionen træder i kraft. I EU sker det allerede fra 1. januar 2003. Det er mere end 10 år siden, at det i EU blev forbudt at sælge TBT-holdig maling til skibe under 25 m.
Yderligere oplysninger: Miljøstyrelsen, kontorchef Inger Bergmann tlf 32 66 03 59, civilingeniør Helle Petersen tlf 32 66 89 31 eller fuldmægtig Michael Astrup Bjørnsen tlf 32660567.
|
|
Kilde: 06.12.2002, Miljøministeriet - Leif Thorsby - 11.02.2007 - Bundmaling |
Speedbådskort - Dækker mit duelighedsbevis?
|
|
|
Fra den 1. juni 2000 skal førere af planende fritidsfartøjer under 20 bruttotons have et særligt duelighedsbevis. Personer, der har bestået den almindelige duelighedsprøve anses for at opfylde kravene. [01.06.2000]
Se også Søfartsstyrelsen om emnet. |
|
Kilde: Søsportens Sikkerhedsråd - Leif Thorsby - 11.02.2007 - Uddannelse |
Udlejning af fritidsbåde
|
|
|
Fritidsbåde, der udlejes, skal være godkendt af søfartsstyrelsen og opfylde
styrelsens foreskrifter for skrog, motor, udrustning o.s.v.
Selv små joller, der følger med et lejet fritidshus, skal være godkendte.
Der findes en teknisk forskrift Søfartsstyrelsens tekniske forskrift nr. 5
af 19. november 1998 om udlejningsfartøjer, som er lidt af en "gyser" for de
fleste der har lidt med duelighedsprøver at gøre. Forskriften siger nemlig
at de både der benyttes til den praktiske duelighedsprøve også skal
overholde reglerne for "udlejningsbåde" medmindre samtlige elever om bord er
ejere af fartøjet eller medlemmer af en forening, der ejer fartøjet. |
|
Kilde: Duelighedsklubben, SKIPPER-TIPS NR. 1.459, 21.12.2007 - Leif Thorsby - 22.12.2007 - Bådene |
Udlejningsbåde skal være godkendte
|
|
|
Fritidsbåde, der udlejes, skal være godkendt af søfartsstyrelsen og opfylde styrelsens foreskrifter for skrog, motor, udrustning o.s.v. Selv små joller, der følger med et lejet fritidshus, skal være godkendte.
Der findes en teknisk forskrift "Søfartsstyrelsens tekniske forskrift nr. 5 af 19. november 1998 om udlejningsfartøjer", som er lidt af en "gyser" for de fleste der har lidt med duelighedsprøver at gøre. Forskriften siger nemlig at de både der benyttes til den praktiske duelighedsprøve også skal overholde reglerne for "udlejningsbåde" medmindre samtlige elever om bord er ejere af fartøjet eller medlemmer af en forening, der ejer fartøjet. |
|
Kilde: Duelighedsklubben SKIPPER-TIPS NR. 1.164 dato 20.10.2006 - Leif Thorsby - 11.02.2007 - Sejlture |
Vandet er koldt
|
|
|
I de åbne danske farvande, kommer vandets temperatur selv i den varmeste sommertid sjældent over 12° C, og det indebærer risiko for kuldedød, hvis man falder i vandet og ikke forholdsvis hurtigt bjærges op igen.
I de kolde måneder, hvor vandtemperaturen ligger lige over 0° C, kan bevidstløshed indtræffe efter kun få minutter i vandet. |
|
Kilde: 04.11.2005 [Duelighedsklubben SKIPPER-TIPS NR. 920] - Leif Thorsby - 11.02.2007 - Værd-at-vide-for-skippere |
Voltmeteret
|
|
|
De fleste bådfolk ved for lidt om, hvordan det står til med batterierne.
Ofte tror man, at blot et par timers sejlads kan oplade et batteri fuldt, og dette er generelt forkert.
Med et voltmeter og et amperemeter er det let at se batteriets tilstand konstant.
Et voltmeter skal med et fuldt opladet batteri i hvilespænding vise 12.72 V.
Viser det 12.36 V er der kun ca. 70 % kapacitet, og det bør oplades.
Viser det 12.12 V er det nede på halv kraft, og skal oplades omgående.
Ved 11.64 V eller derunder er det "fladt", og kan meget nemt vær delvis ødelagt! |
|
Kilde: 30.11.2005 [Duelighedsklubben SKIPPER-TIPS NR. 938] - Leif Thorsby - 11.02.2007 - Værd-at-vide-for-skippere |
Yachtskipper 3 - Uddannelseskrav skærpes
|
|
|
Fra 1. juli skal man have en "yachtskipper 3" for at føre en lystbåd på over 15 meter (50 fod), og skal der sejles på langtur skal der yderligere være en styrmand, som minimum har duelighedsbevis.
Se også Søfartsstyrelsen om emnet. |
|
Kilde: 18.06.2002, Politiken - Leif Thorsby - 11.02.2007 - Uddannelse |
til sidens top  |  WebMaster
|
Indsæt information