- Check dit login til medlemssiden
- Du har modtaget et login og password (brugernavn og kode) fra WebMaster, som vil sætte stor pris på, at du straks checker om det giver adgang til siden Reservationer. Siden vil modtage dig med dit navn i overskriften f.eks. "Velkommen Leif Thorsby". Skriv til WebMaster, hvis du ikke får adgang.
- Check og ret dine stamdata
- På siden Reservationer vises dine stamdata til højre for overskriften, som byder dig velkommen med dit navn. Mailadressen er den vigtigste at holde opdateret. Det er dit eget ansvar, at den er korrekt.
- Vælg linket "Ret mine data" så du kommer til "Rediger bruger", hvor oplysninger om dig vises. Ret og vælg "OK". Kontroller rettelsen på Reservationer.
- Her finder du sejlklubben
- Københavns Sejlklub har til huse på den første bro ud i Kalkbrænderiløbet for enden af Lautrupskaj. Følg Strandvænget eller Kalkbrænderihavnsvej til Svanemølleværket, drej ad Lautrupsgade, drej til venstre ad Lautrupskaj og følg denne til den slutter ved gastanken. Bådene er på pladserne 13 og 14 på første bro lige ud for gastanken.
- Skipperstatus
- Som skipper
- skal du aflevere kopi af duelighedsbevis/bådførebevis til bestyrelsen (se vedtægter).
- skal du modtage instruktion i bådenes brug før din første selvstændige sejlads.
- får du instruktionssejlads og nøgle til båden af et bestyrelsesmedlem.
- skal du overholde klubbens sejladsregler. Se Regler for Københavns Sejlklub para 6.
- må du kun sejle, når du har reserveret en båd.
- Gastestatus
- Som gast kan du kun deltage på sejladser, hvor en skipper er med og altså har reserveret turen. Du kan frit møde op på klubaftener. Hvis du har meldt dig som gast, uden en eller flere skippere kender dig, er du gast på prøve, og du kan ikke selv tilmelde dig klubaftener, men skal inviteres. Det kan skipper gøre med en automatisk adresseringsmail, når klubaftenen arrangeres.
- Deltag i klubaften
- Bådene er altid reserveret til klubaften, men det kræver minimum 1 skipper + 1 person yderligere (skipper, gast eller gæst).
- Klubaftenen har mødetid på båden(e) kl. 17:00-17:30. Der sejles ud kl. 17:30. Deltagerne aftaler rute, mål og ønsket hjemkomsttidspunkt. Hver deltager sørger for mad og drikke til turen.
- Aktivitetsniveauet på turen er op til deltagerne, men omfatter normalt at alle kommer til roret og at alle bidrager med det, som man kan. Egentlig undervisning indgår ikke i klubafterne.
- Fordelene ved at deltage i en klubaften:
- Som gast skal du sejle en gang i sæsonen for at kunne fortsætte som gast.
- Skippere og gaster lærer hinanden at kende, hvilket er et naturligt ønske før man inviterer til sejlads.
- Tilmeld dig til en klubaften
- En skipper skal vælge "Arranger" en klubaften, hvilket svarer til at reservere.
- Herefter kan gaster tilmelde sig denne klubaften ved at vælge "Tilmeld".
- Se mulighederne her
|